Deprecated: Unparenthesized `a ? b : c ? d : e` is deprecated. Use either `(a ? b : c) ? d : e` or `a ? b : (c ? d : e)` in /var/www/nielstaarstedmtb.dk/public_html/sites/all/modules/entityreference_prepopulate/entityreference_prepopulate.module on line 333
TRX øvelser for MTB ryttere | Niels Taarsted MTB

TRX øvelser for MTB ryttere

TRX øvelser for MTB-ryttere

Én af de store udfordringer for os som MTB-ryttere er, at vi ikke får trænet vores core, overkrop, mave og ryg, når vi kører ture i skoven. Tværtimod kommer vi nemt til at sidde og hænge med en slap overkrop, hvor vi ikke er opmærksomme på positionen på cyklen. Den slappe overkrop giver et ineffektivt tryk i pedalerne - og kan være årsag til både udtalt træthed og ømhed omkring lænden, ømme skulde og ømme håndled.

MTB-træning er ikke nødvendigvist en særlig alsidig kropstræning, og vi har brug for at supplere med træning af styrke, stabilitet, mobilitet og balance. Både for at kunne opnå en god og effektiv position på cyklen - men især også for at opnå en træning, der forbedrer den generelle fysiske form.

Derfor er det en god idé systematisk at få trænet styrke, stabilitet, mobilitet og balance - og dermed træne hele kroppen. Det vil give dig en god base og et godt overskud, når du er ude på sporet sammen med træningskammeraterne.

Jeg hjælper dig gerne med et individuelt træningsprogram med gode funktionelle øvelser, sådan at du får sat din træning i system og får opbygget en god fysisk form.

Her er et par funktionelle øvelser i TRX stropperne som er særdeles effektive og supergod træning af core-muskulaturen. De er begge med til at give god mulighed for at holde en stærk position i svingene:

1. STÅENDE HIP DROP: TRX stropperne i midt-længde. Fat i fodstropperne og læg hænderne ovenpå hovedet.
Sørg for at rette dig helt op og pres albuerne tilbage, så du kigger ligefrem og undgår at rotere.
Hold god spænding i stropperne hele vejen og fokuser på, at det ikke er armene, der skal lave arbejdet.

2. TRX JULEMAND: TRX stropperne i midt-længde. Fat i fodstropperne. Læn dig væk fra ophængspunktet og hold en god plankeposition. Træk "Julemandens sæk op over skulderen" og vend dig samtidigt væk fra ophængspunktet. Sørg for at håndtagene kommer helt op og frem over skulderen.